Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Visitering og kørsel

Visitation til Solsikken

Visitation til Børnehuset Solsikken varetages af Center for Børn & Lærings visitationsudvalg.

Forud for en visitation skal barnet indstilles. Dette gøres som oftest af lederen i barnets nuværende institution, men det kan også være sagsbehandler eller sundhedsplejerske.

Visitationsudvalget sender afgørelsen til jer forældre, og orienterer leder af Solsikken.

Herefter tager Børnehuset Solsikken kontakt til jer forældre. Som nye forældre bliver I inviteret på besøg så I kan se stedet og få en snak med os, inden jeres barn starter. Oftest vil en småbørnsvejleder fra Børnehuset besøge barnet i nuværende tilbud, eller hjemme for at få mere viden der kan danne grundlag for stueplacering.

Selvom jeres barn ikke er visiteret til Børnehuset Solsikken, er I altid velkomne til at ringe og få en snak med os.

Hvert halve år foretages der revisitering. Dette foregår i et samarbejde mellem barnets tovholder, ledelsen i Børnehuset Solsikken samt specialpædagogisk konsulent på dagtilbudsområdet fra Center for Børn & Læring.

Når der er truffet beslutning om revisitering får I brev om dette i e-boks.

Ved udvisitering af Børnehuset Solsikken vil vi sammen planlægge forløbet sammen med kommende dagtilbud.

 

Kørsel til Solsikken

I har muligheden for at søge om kørsel til og fra Børnehuset Solsikken.

Når i er på besøg første gang vil i blive spurgt om evt. kørselsbehov.

Ansøgningsskemaet sendes ud i november måned

Skemaet afleveres til leder af Solsikken, som har visitationskompetencen.

Der visiteres til kørsel ét år af gangen i december måned, herefter skal der søges om det igen.

 

I har ligeledes mulighed for at få kørselsgodtgørelse, hvis I har mere end 5 km til Solsikken og selv kører jeres barn.

 

I nedenstående dokumenter kan i læse mere om regler og procedurer samt hente ansøgningsskemaer.