Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Solsikken

Solsikken er vel nok det mest mangfoldige dagtilbud i Guldborgsund.

Vi er både et alment dagtilbud, med vuggestue og børnehave. Vi har basispladser efter dagtilbudslovens §4 stk. 2, og vi har pladser efter Barnets Lov §83.

Uanset hvem man er, og hvorfor man er i Solsikken, så er man et barn med ret til leg og fællesskab. 

Vi ser på alle børns ressourcer, og hvordan de kan udspille sig i fællesskaber.

Vi er et lille tilbud, hvor der i alt kan være 60 børn.

Det pædagogiske personale i Solsikken er fagligt dygtige og meget engagerede i deres arbejde. Vi er en bred blanding af medarbejdere, nogle med mange års erfaring på det specialiserede område, og andre har erfaring fra almen dagtilbud. 

Fællesskabet er grundstenen i vores hverdag, og den er med til at forme hvem vi er – både børn og voksne. I fællesskabet er tryghed og plads til forskellighed vigtige værdier.

 

Her kan du se en lille film om Solsikken fra 2024