Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den styrkede pædagogiske læreplan

I Solsikken arbejder vi med et årshjul, som du kan læse meget mere om under fanen årshjul.

Vi har en lille flok uddannede Faglige Fyrtårne som sammen med ledelsen er med til at sætte retning for det pædagogiske arbejde.  

I 2025 er der et særligt fokus på fællesskabsfremmende aktiviteter på tværs af hele huset. Det kommer til udtryk ved f.eks. fælles motionsdag, 3 mdr. hvor alle arbejder med Bukke Bruse, båldage, høstfest, påskefrokost mm.  

Vi er særligt opmærksomme på at få skabt traditioner som alle børn kan være en del af, uanset forudsætninger.  

Den daglige pædagogiske praksis understøttes af en systematisk evalueringskultur, hvor alle stuer hver måned sammen med ledelsen evaluerer deres praksis. Stuerne vælger en situation de er nysgerrige på, noget der går virkelig godt, noget de gerne vil forandre, eller noget de ikke forstår. Situationen filmes, og tages med til evaluering. Her drøftes den pædagogiske praksis, og hvilke justeringer den kalder på. Næste gang filmer man samme situation, og ser hvordan praksis så ser ud. På den måde justeres der hele tiden i praksis på baggrund af evaluering. 

En større uddybning af hvordan vi arbejder med elementerne i Den styrkede pædagogiske læreplan, kan du læse om i vores tilsynsrapport.